ANBEFALINGER AF FOREDRAG MED VANESSA JOY HOBBS

ANBEFALING AF FOREDRAGET “#SYGTSUNDT”, AOF GENTOFTE

Anbefalinger af foredrag for unge og forældre - Vanessa Joy Hobbs“Vanessas foredrag om spiseforstyrrelse og præstationsangst burde være fast pensum på gymnasier og i udskolingen landet over.

Hun bruger sin egen historie til at fortælle om de høje krav, alle unge kæmper med i dag, men som mange går med for sig selv og ikke tør dele med nogen. Krav til at få høje karakterer, at have en trimmet krop og et perfekt liv, ikke mindst på de sociale medier….

Vanessa deler med os alle, så de unge piger i salen tør række hånden op og stille spørgsmål, de ikke før har turde stille.
Jeg kan kun anbefale Vanessas foredrag varmt og håber inderligt, at hendes budskab om, at man skal stole på, at man er god nok, som den man er, og at man også skal huske at nyde livet og tage en slapper engang imellem, vil trænge igennem til alle de usikre unge mennesker, som dagligt kæmper den samme kamp, som den Vanessa har kæmpet – og heldigvis har overlevet”.

Julie Kramme Guldbæk
– Kommunikation/PR, AOF Gentofte • Gladsaxe • Lyngby-Taarbæk

ANBEFALING AF FOREDRAGET “FAKTA OG FORDOMME OM SPISEFORSTYRRELSER”, FARUM BIBLIOTEK

Anbefalinger af foredrag m. Vanessa Joy Hobbs“På Farum Bibliotek havde vi besøg af Vanessa Joy Hobbs, der fortalte om sine egne oplevelser med og om spiseforstyrrelser med afsæt i sin bog “Flæsk”.

Det var en intens aften med både smil og tårer.
Tilskuerne blev flyttet fra lytte pladserne til selv at byde ind, fortælle, spørge og åbne sig.

Vanessa fortalte med en åbenhed, en styrke og en varme, der gjorde hende både levende og formidlende overfor publikum, og de familier i rummet, der havde sygdommen helt tæt på.
Fordomme blev brudt og vores forståelse af sygdommen udfordret.
Det føltes som en lettelse, at der kunne tales åbent om et stort tabu”.

Camille Blomst og Ane Abrahamson Grande
– Farum Bibliotek

ANBEFALING AF FOREDRAGET “#SYGTSUNDT”, CHRISTIANSHAVNS GYMNASIUM

Foredrag om spiseforstyrrelser, sociale medier og præstationskultur blandt unge“I sensommeren 2015 havde vi på Christianshavns Gymnasium besøg af vores tidligere elev Vanessa Joy, der holdt et foredrag for alle 2.g eleverne om at leve med anoreksi.

Vanessa talte åbenhjertigt, levende og meget velformuleret om et emne, der i sagens natur er både følsomt og meget personligt. Hun fangede alle eleverne i øjenhøjde og fik deres udelte opmærksomhed (hvilket for de fleste lærere kan være noget af en udfordring!).

Vanessas alder, autenticitet og et velstruktureret oplæg betød, at hun nåede helt ned til bagerste stolerække hos de 200 fremmødte elever. Hun formåede at røre eleverne og hun fik skabt et rum, hvor eleverne kunne (og turde!) byde ind med spørgsmål og kommentarer.
 
Jeg kan klart anbefale Vanessa som foredragsholder til folkeskoler, gymnasier, foreninger mv., og jeg vil sige, at hun med sin baggrund og sine evner har pligt til at gå ud og fortælle om et emne, der desværre fylder alt for meget blandt unge mennesker i dag”.
 
Anders Kahr-Højland
studievejleder på Christianshavns Gymnasium

ANBEFALING AF FOREDRAGET “FAKTA OG FORDOMME OM SPISEFORSTYRRELSER”
ÅRHUS HOVEDBIBLIOTEK

Foredrag for unge - om præstationspres og mistrivsel ”Vanessa Joy Hobbs taler både engageret og ærligt om spiseforstyrrelser; vejen til og væk derfra igen. Hun præsterer en stærk nærhed overfor tilhørerne og en utrolig sårbarhed, som får alle til at leve med.

Vi får også glimt af en anden mere vred og indebrændt side af Vanessa, når hun læser passager op fra sin bog Flæsk.

Alt i alt gør Vanessa os klogere på, hvad det vil sige, at have en spiseforstyrrelse.”  

Jane Kunze, Dokk1

UDDRAG AF NYHEDSBREVET FRA CG OM FOREDRAGET #SYGTSUNDT

Klik på billedet og læs, hvad Christianshavns Gymnasium skriver om foredraget, #SYGTSUNDT, som særligt henvender sig til unge…

Anbefalinger af foredrag til folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner

Back to Top