pårørendeinddragelse i behandling

AT LEVE MED ANOREKSI-MONSTRET

– ET FOREDRAG MED MOR OG DATTER

“AT LEVE MED ANOREKSI-MONSTRET” er et foredrag, som jeg afholder sammen med min mor, Helle-Monika Hobbs.

Ud fra hver vores synsvinkel og oplevelse fortæller vi åbent og ærligt om, hvordan vores forhold til hinanden påvirkedes, da anoreksien flyttede ind og satte dagsordenen for vores fælles liv.

I den forbindelse kommer vi også ind på fordele og ulemper ved pårørendeinddragelse i behandlingen mod anoreksi – herunder hvilke konsekvenser det har, når pårørende ikke rustes optimalt til behandlerrollen.

FOREDRAGET “AT LEVE MED ANOREKSI-MONSTRET” LUKKER DIG HELT IND I “DET TRYGGE HJEM”!

Som titlen på foredraget antyder, er det en monstrøs oplevelse, at leve 24/7 med anoreksien indenfor dørene, og selv et nok så trygt og hyggeligt hjem forandres til ukendelighed, når det sker.

Intet er længere, som det var engang, mens alt det monstrøse har overtaget. Hverken for den, som er ramt af anoreksi, eller for de pårørende, der rammes af, at deres barn er i anoreksiens vold. Pårørendeinddragelse i behandling er både vigtigt og uundgåeligt, men hvordan fungerer pårørendeinddragelse i praksis – og hvilke konsekvenser har pårørendeinddragelsen for de indbyrdes relationer?

Under foredraget sætter vi fokus på spørgsmål som:

Hvad indebærer pårørendeinddragelse i behandling?
Hvad sker der, når en mor bliver behandler for sit barn?

Hvad gør det ved familien, når hver dag bliver en krig?
Kan man stole på sit barn, når barnet har anoreksi?
Kan man have tillid til en mor, som ikke fatter en skid?
Er ubetinget kærlighed overhovedet muligt, når konflikterne eskalerer dag for dag?
Hvordan holder man ud og fast – hele vejen?
Og – hvor bliver alle gæsterne af?

Vi kommer omkring emner, som for mange kan være svære at tage op – men som ikke desto mindre er livsnødvendige, når der er en dødsensalvorlig sygdom på spil.
Vi kommer omkring myter og fordomme.
Vi kommer omkring styrker og svagheder ved pårørendeinddragelse i behandling mod spiseforstyrrelser.
Vi deler ud af vores erfaringer omkring de roller vi hver især har haft i hinandens tilværelse, mens spiseforstyrrelsen har været en konstant tredje part i vores liv med hinanden.

Og sidst, men ikke mindst, gør vi status over “do’s and don’ts”, som vi begge gerne ville have kendt til, da “anoreksimonstret” flyttede ind.

FÅ MERE INFO OG SEND FORESPØRGSEL OM FOREDRAGET “AT LEVE MED ANOREKSI-MONSTRET ” HER

Back to Top