Sygt sundt foredrag om spiseforstyrrelser og syg optagethed af det sunde livkultur

#SYGTSUNDT

FOREDRAG TIL SKOLER, GYMNASIER OG ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER

Hvad betyder krav og pres fra samfund og uddannelsessystem for unges selvfølelse og trivsel?
Hvordan påvirker
de sociale medier vores selvværd, sundhed og virkelighedsopfattelse?
Hvornår bliver en sund livsstil sygeligt sund?
Hvorfor bliver stadigt flere unge ramt af depressioner, stress og spiseforstyrrelser?

#SYGTSUNDT – FOREDRAGET OM  SUNDHED, SOCIALE MEDIER OG PRÆSTATIONSPRES

Danske unge skal være den bedst uddannede generation. De skal præstere til topkarakter, gennem uddannelsessystemet hurtigst muligt – og helst have gang i karrieren, før den er begyndt.

Oveni er det sunde liv og look blevet synonymt med det perfekte liv.
Jagten på det perfekte liv byder på glutenfri hjemmebag, friskpresset grøntsagsjuice og et generelt overskud til at dyrke sig selv, sin ”mindfullness” og krop – alt imens man har styr på den gode karriere, de høje karakterer og det velfungerende sociale liv, naturligvis.

Også fitnesscentrene har kronede dage, og tilbuddene om sunde diæter og six packs er uendelige. Over alt kan du finde hjælp til det sunde liv og blive ”den bedste, flotteste, sundeste udgave af dig selv” – og, via alle de sociale medier, hurtigt dele og dokumentere den.

 

PRÆSTERER VI OS TIL SPISEFORSTYRRELSER OG DEPRESSIONER?

Med de sociale medier har sundhedsbølgen og præstationskulturen fået en ny sendeflade, der sætter stadigt mere fokus på den enkeltes udseende og præstationer.

Det er ikke længere kun fra modemagasinerne og reklamerne i det offentlige rum, men i stadig stigende grad også alle vegne på de sociale medier, at vi bliver bombarderet med billederne af hvordan “det perfekte liv” ser ud. Vi praktiserer og idealiserer det succesfulde, sunde liv; 12-tals præstationerne og den tynde, trænede krop, som især unge kvinder viser og efterstræber på Instagram, Facebook, Twitter osv. Men er det sundt at skulle præstere konstant – eller bliver det tvært imod et psykisk pres, som er direkte sygeligt og kan munde ud i spiseforstyrrelser, stress og depressioner? Er vi i fuld færd med at sætte sundheden over styr og blevet sygt optaget af det sunde liv?

 

FOREDRAGET #SYGTSUNDT STILLER SKARPT PÅ DEN SYGT SUNDE SAMFUNDSKULTUR

Formålet med foredraget #SYGTSUNDT:

  • At lægge op til refleksion og debat
  • At skabe større bevidsthed om faresignalerne for psykiske knæk i et presset ungdomsliv
  • At nedbryde fordomme, tabuer og berøringsangst
  • At skabe større trivsel, tillid og åbenhed mellem skolens unge

Med foredraget #SYGTSUNDT giver jeg et indblik i mine egne erfaringer med pres, perfektionisme og udviklingen af en spiseforstyrrelse – og i at være en psykisk sårbar, ung gymnasieelev, der forsøger at leve op til sit eget og samfundets ideal om at være perfekt.

Foredraget sætter bl.a. fokus på præstationspres, (sygelig) sundhedskultur og de sociale mediers uvirkelige (krops)idealer – og på hvordan disse i værste fald kan føre til udviklingen af en spiseforstyrrelse eller anden psykisk lidelse
Der lægges op til refleksion og debat, som kan være med til at nedbryde fordomme, tabuer og berøringsangst, og i stedet skabe større tillid og åbenhed mellem skolens unge – så både elever og lærere vil være bedre rustet til at opfange faresignalerne for psykiske knæk i tide..

Foredraget henvender sig til alle unge
, men navnligt unge, der har uddannelsessystemets fremdriftsmentalitet og karakterpres tæt inde på livet og, som storforbrugere af de sociale medier, dagligt mærker presset fra idealer om krop, sundhed og succes.

KONTAKT VANESSA JOY FOR FORESPØRGSLER PÅ FOREDRAGET “#SYGTSUNDT”

 

Back to Top