SPIS, MIN GRIS!

Jeg har pakket, banket, paneret, stegt, udloddet – og ædt FLÆSK i denne uge.

1-års jubilæet for FLÆSK har været en berigende og sjov oplevelse; det har været skønt, at så mange var med på spøgen og aldrig har jeg set ord som ”æg” og ”flæsk” optræde så mange gange i mit Facebookfeed. TAK for jeres engagement! 😉

Det har ikke været uden skrupler, at jeg ugen igennem har kørt konkurrencerne og den offensive promovering af FLÆSK på Facebook. Frygten for at blive opfattet selvhævdende, selvcentreret og selvpromoverende har generelt fulgt mig i forbindelse med FLÆSK; både ift. at udgive bogen, stå frem i medierne og smide det hele op på de sociale medier. Ingen har lyst til at blive dømt eller stigmatiseret, men med synlighed og et emne som spiseforstyrrelser risikerer man begge dele.

Jeg æder dog ikke mine ord, og jeg æder heller ikke min bog. Det kan måske virke sygt at stege en bog og iscenesætte FLÆSK som et måltid, jeg mæsker mig i. Men stegt flæsk er jo intet mindre end dansk nationalret, så spørgsmålet er, hvad er egentlig sygt, og hvad er sundt, når det kommer til vores spisevaner – og billederne af dem på de sociale medier?

Spis ordentligt!

”Kan du så spise ordentligt!” er formentlig noget, de fleste er blevet bedt om på et eller andet tidspunkt i deres opvækst. Det er forbudt at lege med maden, spise med fingrene eller svine bordet til. Man skal spise sine grøntsager, smage på al maden, gemme desserten til sidst.

Som spiseforstyrret spiser man ikke ordentligt. Man kan finde på at gemme maden de mærkeligste steder; i ærmet, i håret, under sengen, i skabet, mellem gulvbrædderne. Finde på at smide den ud. Grovæde den. Brække den op. Eller slet ikke røre ved den.

Som spiseforstyrret spiser man ikke maden med nydelse – man misbruger den, kontrollerer den og negligerer nydelsen ved den. Det skyldes hverken ”barneleg”, dårlig opdragelse eller et forkælet teenage-ønske om at være tynd og få opmærksomhed, som én af mange fordommene ellers lyder.
Madmisbruget er meget mere komplekst end det, og bunder i dybt seriøse psykiske problemer, en uhåndterbar og ubærlig smerte, der dulmes gennem et enten overkontrolleret eller ukontrolleret forhold til maden.

Tænker du over, hvad du spiser?

Kender du den dårlige samvittighed, der følger, hvis du er gået amok i slikskålen? Spiser du somme tider mindre i starten af ugen, fordi du skejede ud i weekenden?
Og hvad med sundhedskulturen, der har vokset sig stor og stærk indenfor de senere år? Bikinifitness-atleterne, palæo, LFHC, superfoods, det toptrimmede kropsideal, eksplosionen af fitness centre – er det et udtryk for kontrol med krop og kost?

Hvis du svarer ja, er alle så mere eller mindre spiseforstyrrede?

Er du, hvad du poster?

FLÆSK konkurrence

Jeg åd ikke min bog i virkeligheden – om end jeg fik en del panering og lidt papir indenbords – men jeg kunne principielt påstå og fremstille det sådan på de sociale medier. Ligeledes kunne jeg påstå, at min daglige kost består af hjemmelavede grøntsagsjuicer, proteinpandekager og ”clean eating”. Jeg kunne også vælge at poste de trendende burgerbilleder, og påstå at dét er min daglige kost, som ingen indvirkning har på min tynde, trænede krop.

Min pointe er, at hvad der postes på de sociale medier er en manipuleret flig af virkeligheden; den del, vi selv ønsker at vise vores omverden. Og som regel er den ret så succesfuld, ret så skøn og, i stigende omfang, ret så sund.
Navnlig på Facebook og Instagram dyrkes en sundhedsbølge og præstationskultur, der sætter stadigt mere fokus på den enkeltes udseende, præstationer og spisevaner. Vi bliver konstant bombarderet med billederne af hvordan “det perfekte liv” ser ud, og det er meget ofte lig med toptrimmede maver og moderigtige måltider.

Selfies, healthies og det fede liv

Grundlæggende mener jeg ikke, at der er noget galt i poste selfies og healthies, hvis det bunder i selvtillid – ikke i mindreværd og behov for anerkendelse via likes – og hvis der vel at mærke er balance i det.

Det, jeg mener er problematisk, er, når fokus ensidigt ligger på succeserne og ”det fede liv”. Der bliver nemt skabt et uvirkeligt perfekthedsideal, som er enormt svært at leve op til, hvis ikke umuligt – som mange, navnligt unge, konstant sammenligner sig med, og ihærdigt forsøger at leve op til.

Måske genkender du det fra dig selv eller en, du kender. Måske ser du det endda i din – kun 10 år gamle – lillesøster, når hun bruger hele formiddagen på at tage 200 billeder af sig selv (med trutmund og maven trukket ind), for at lægge et enkelt op på Insta?

Og måske spørger du dig selv: ”Er det en sund adfærd – eller er det i virkeligheden lidt sygt?”

Det er #SYGTSUNDT

I året, der er gået, siden jeg udgav FLÆSK, har jeg været land og rige rundt med mine foredrag.

Forud for hvert eneste foredrag, jeg afholder, er jeg et totalt nervevrag. Jeg skal præstere noget, allerhelst noget perfekt – og jeg er sygt angst for, om jeg egentlig har noget at byde på. Sygt angst for at blive dømt.

Alligevel gør jeg det, igen og igen, for hver eneste gang bekræftes jeg i, hvor udbredt og omfattende et problem spiseforstyrrelser og psykisk mistrivsel er blevet i vores samfund.

Særligt foredraget #SYGTSUNDT vækker genklang hos de ældste folkeskoleelever og i gymnasieklasserne. Piger såvel som drenge genkender den præstations- og perfektionskultur, foredraget bl.a. omhandler; de genkender sundhedsfanatismen, perfekthedsidealerne og presset ved at leve under dem. Det er reglen nærmere end undtagelsen, at piger stimler sammen om mig efter endt foredrag, fordi de selv eller en ven/veninde lider af en spiseforstyrrelse eller ”bare” har det skidt psykisk, og min indbakke er ofte fyldt med spørgsmål efterfølgende.

Det er sygt, at det er så slemt – men det bekræfter mig også i, at jeg har fat i noget vigtigt. At der ér noget om, at unge i dag er ekstremt pressede og i stigende grad knækker sammen under presset. Og, som jeg ser det, er sundhedskulturen, de sociale medier og uddannelsessystemet en stor del af det pres, hvilket hverken kan eller skal bagatelliseres.

Så nej, jeg æder ikke mine ord – jeg siger dem højt og tydeligt.

Velbekomme.

PS. Vil du vide mere om eller booke foredraget #SYGTSUNDT, kan du læse mere her – eller sende mig en forespørgsel.